Skip to main content

Grundejerforeningen Veddingebo


  • veddingebo_02.jpg
  • veddingebo_03.jpg
  • veddingebo_siv.jpg
  • veddingebo_01.jpg

Etiske principper


GRUNDEJERFORENINGEN VEDDINGEBO

Reformuleret 2021

Etiske fællesskabsprincipper for foreningens medlemmer

Foreningens etiske fællesskabsprincipper er formuleret på basis af de holdninger og opfattelser, der er kommet til udtryk på generalforsamlingerne igennem en længere årrække, samt erfaringer og eksempler som foreningens medlemmer har givet til kende overfor bestyrelsen. De etiske principper udtrykker således, hvad de fleste af foreningens medlemmer anser for at være en ønskværdig, hensigtsmæssig og hensynsfuld optræden og adfærd indenfor grundejerfællesskabet. Samtidig er det vigtigt, at de jævnlig tages op og drøftes. Dels for at undgå indforståethed eller at der opstår meget forskellige og uens udlægninger. Dels for at ny medlemmer såvel som gamle kan bidrage til at holde foreningens fælles værdier ved lige.

Morænebakken, som er en privat fællesvej, er en særlig vej, der adskiller sig fra mange af de øvrige veje i området på flere måder. Stedets topografi (bakkerne, skrænterne, plateauerne, vandløbet, vejen der følger landskabets kurver og niveauer), stedets mange udsigter og flotte syn til himmel og hav, områdets høje grad af naturlig vegetation og vækster, samt beboernes evne og vilje til at bevare, disse værdier gennem årene, bidrager sammen til vejens identitet.

Samtidig forandrer Morænebakken sig vedvarende: træer og buske vokser, vintervejr og kraftige regnskyl om sommeren eroderer bakkerne, havet og storme forandrer strand og vegetation, beboerne river ned og bygger op, fælder træer eller lader naturen passe sig selv.

De etiske fællesskabsprincipper har flere formål: For det første skal de være en hjælp til at værne om og bevare Morænebakkens enestående naturværdier, bakkelandskabets særpræg og de udsigter, som er enestående ved den private fællesvej. For det andet skal de hjælpe til, at de forandringer, der løbende sker – foranlediget af såvel naturen selv som vejens beboere - ikke bliver så store, at vejens identitet og særpræg, går tabt. For det tredje skal de bidrage til at fremme et positivt, hensynsfuldt og dialogpræget naboskab. Dette kan imidlertid kun ske, hvis vejens beboere tager principperne til sig, jævnligt taler sammen, lytter til de ønsker der måtte fremføres og bestræber sig på at implementere de nedenstående tiltag:

  • at værne om og beskytte områdets naturværdier (bakkepræg, naturlig vegetation, flot udsigt, …)
  • at bevare og/eller forbedre udsigten ved fældning, beskæring og nyplantning
  • at bevare solindfaldet på terrasser og lignende ved fældning og beskæring
  • at opfordre til passende udtynding af selvsåede træer, så de tilbageblivende får plads til at udvikle sig harmonisk
  • at vedligeholde beplantningen på strandengen under hensyntagen til mennesker, vildt og fugle
  • at regulere adfærden på stranden, således at der er plads til mennesker, hunde og både
  • at tage hensyn og regulere støjende aktiviteter at tage hensyn til den private fællesvejs tilstand

De etiske fællesskabsprincipper skal således tjene til eftertanke og hensyntagen, samtidig med at mulighederne for individuelle ønsker til arkitektur og beplantning naturligvis må være åbne.

1. Fældning, beskæring og hegn

Grundejerne bør være villige til at indgå i en positiv dialog om at beskære/fælde buske og træer på egen grund, der giver uønsket skygge, eller begrænser udsigten til havet væsentligt for bagved boende. Da vegetationen vokser hurtigt og løbende, er der også et løbende behov for at være i dialog om dette. Gensidig hjælp, hvor man gerne giver en hånd med ved udførelsen af arbejdet, er tilstræbelsesværdigt.

Grundejerne bør dog også vise forståelse for en foran boendes motiverede ønske om at bevare en konkret beplantning.

Topkapning af især nåletræer giver ofte et uskønt resultat, hvilket kan konstateres på nogle af nabovejene. Opstamning kan være en kønnere løsning. Åbenhed og dialog fremmer det gode naboskab.

Naturen sørger selv for en rigelig forsyning med nye planter med ”vækstgaranti”. Hvert forår spirer tusindvis af nye træer som ahorn, ask, bøg, eg, mirabel med flere. Problemerne med dem er, at de står for tæt, at de vokser hurtigt og at de bliver for høje.

Derfor kan det være hensigtsmæssigt, og på længere sigt gøre vedligeholdelsesarbejdet lettere, at plante især naturligt hjemmehørende buske, som for det første ikke bliver så høje at de skygger for udsigten, og for det andet forhindrer eller reducerer fremspiringen af selvsåede træer.

Inspiration til plantevalget kan bl.a. findes i vedhæftede (ufuldstændige) planteliste med egnens karakteristiske træer og buske. Det bør især overvejes, at vælge træer der ikke bliver for høje som f.eks. hæg, røn eller tjørn, og buske der kan vokse på Morænebakkens sandede jord, som f.eks. dunet gedeblad, rød snebær, fjeldribs og enebær. På de lidt fugtigere jorder trives f.eks. kvalkved fint.

Hvor hegn skønnes relevante eller nødvendige bør levende hegn foretrækkes frem for plankeværker, stakitter eller trådhegn, især af hensyn til dyrenes færden på tværs af grundene.

Placering af hegn i skelkræver naboens accept. Ved placering af hegn på egen grund er man mere frit stillet, men Hegnsloven sætter visse begrænsninger.

2. Stranden

Der må ikke brændes Sct. Hans bål på stranden med henvisning til såvel brandfare som efterladte forkullede stykker træ på den sparsomme sandstrand.

Grundejerforeningen sørger for at fællesarealet på strandengen vedligeholdes i overensstemmelse med beslutningerne på generalforsamlingen. Det er målet med vedligeholdelsen, at der foretages en løbende udtynding af bevoksningen, således at det forhindres, at den ”springer i skov”, samtidig med at der bevares passende skjulesteder og redemuligheder for dyr og fugle. Endvidere er det målet, at holde en spadseresti åben langs strandengen. Ud over den af grundejerforeningen opsatte og ”autoriserede” bænk må der, af æstetiske hensyn, ikke opsættes andre bænke og borde.

3. Nabohjælp

Grundejerne opfordres til at holde øje med andres huse i ubeboede perioder, blandt andet fordi jævnligt opsyn ofte er et krav for forsikringsdækning ved indbruds- og bygningsskade på sommerhuse i ubeboede perioder. Erfaringsmæssigt holder mange øje med hinandens huse, og dette bidrager også til det gode naboskab.

4. Den private fællesvej

Den private fællesvej er en grusvej med enkelte asfalterede stykker. Den er ikke anlagt med henblik på tung trafik. Den vedligeholdes af grundejerforeningen til et niveau, der skønnes nødvendigt for at kunne håndtere normal trafik med personvogne, slamsuger og dagrenovation. Den private fællesvej sneryddes ikke.

Grundejerne bør tage hensyn til den private fællesvejs tilstand såvel ved daglig færdsel som ved byggeprojekter og lignende.

Grundejerforeningen sørger for, at den private fællesvej vedligeholdes, således at den er sikker at færdes på for fodgængere, cyklister og biler, men uden at den indbyder til hurtig bilkørsel. Grundejerne bør tilskynde håndværkere, leverandører m.v. til at anvende mindst mulige køretøjer ved arbejdskørsel og leverancer af byggematerialer m.m. af hensyn til vejnettets sårbarhed og vedligeholdelsesomkostningerne.

Lodsejere med grunde ud til fællesvejen har pligt til at vedligeholde og beskære beplantningen, således at den til enhver tid overholder kommunens bestemmelser.

Vedtaget af generalforsamlingen 12 juni 2021